Ny motor i Maxi 999(Af: Morten Christiansen - Annabel Randers)I vinteren 2007/2008 valgte vi at skifte motoren i vores Maxi 999 årgang 85. Den gamle Volvo Penta 2002 var saltvandskølet, men fejlede ikke noget. Vi vil dog gerne beholde båden mange år endnu, så hvis vi selv skulle have fornøjelse af en ny motor, kunne vi jo ligeså godt skifte motoren nu.
Hvis der er andre i Maxiklubben som går med de samme tanker, vil vi her bidrage med vore erfaringer omkring dette.Vore overvejelser var hvilken motor vi skulle ligge i. For at holde båden så original som muligt, valgte vi at lægge en Volvo Penta i igen. Samtidig synes vi også, at det er en af de motorer, som vil være lettest at få reservedele til og service på i fremtiden. Med denne motor kunne også følge et ombygningssæt, så vi kunne benytte det gamle motorfundament. (Det kan ses på billede 2). Vi skulle således ikke lave noget om vedrørende motorfastgørelsen og fastgørelsen for S-drevet.
Vort valg var så om vi skulle isætte en D1-20 eller D1-30. Vi mente det kunne være lidt bedre, hvis vi kunne få plads til en D1-30. Så have vi i hvert tilfælde motorkraft nok. Det var dog meget svært at udmåle om den faktisk kunne være der, uden at skulle lave trappen om. Efter tegningerne skulle D1-30 være ca. 50mm længere end D1-20. Begge motorer er længere end den gamle. D
en jo var 2-cylindret og de nye er 3-cylindret. Dette betød at 2 batterier skulle væk fra motorrummet under alle omstændigheder. Ekspansionsbeholderen vidste vi også at den kunne ikke være der, men den var jo forholdsvis let at flytte. (se billede 3)Det viste sig at D1-30 lige nøjagtigt kunne være der, uden at trappen skulle laves om. (men der er kun 5-10 mm ud til trappens træ for den roterende vandpumpe, som er tættest på).
| Billede 1: Vandpumpe er tættest på trappe som kilremmen trækker. (ikke impellerhus). |
Batterier er flyttet ind under agterkøje.2 hovedafbrydere sidder også her nu. (se de 2 små runde sorte. Røde drejenøgler er taget ud på billede.)
Så vi kan nu let slukke for både start og forbrugsstrøm når vi forlader båden.Lader og batterier er placeret på hylde. Hylden er sat fast med omvendte hyldeknægte og understøttet mod skroget. På hylden sidder lister omkring batterier, så batterier ikke skrider. I hylden er lavet aflange huller for sureremmene, så batterier er spændt helt fast, også selvom båden skulle vende sig på hovedet. Udluftningsslanger er påført alle batterier, samlet og ført til det fri.
Tilføjet til betaling